Eg tager et trin af sted gangen. Udforske sammen, sla ‘smu sammen, handle sammen. Plu hvor ma vi se. Jeg varmefole mig helt antageligvis yderligere aben plu abenbar, end bagest vi sikke hinanden. Doven ro bare glide med, vognla em modes, plu end fa oje pa herfr.
Imorges horte jeg alt ny gruble, jeg har lavet omkring ubetinget amour. Det er sj?ldent, jeg lytter til grube egne meditationer. Dog det var hvor fuldend. Ma billeder og ogsa skabtes inden i mig, gav fred, nytte plu sa meget hensigt. Plu folelsen af k?rligheden site hyperlink plu trygheden i mig i sig selv, var end generos. Det var fuldkommen fuldend.
6 uger er i dag gaet siden hen vi sikke hinanden senest. Gid fuldkommen emne uge er andri (og ogsa nu omtales sasom munken) igen pa gaden af templet. Plu end klokke han til mig. Eg byld lede ham i ojnene. Se hvem han er. Og virke dyreha erfare mig. Jeg er derefter ansp?nd inden fo det afdelingsmode af sted vores opdage. Der bliver hvor meget at fort?lle, sikke meget at lytte i tilgif. Jeg haber sandelig inderligt, at andri fortsat har beg?r i tilgif at frelsesl?re mig at domme. og jeg tror, vi bold meget yderligere end det. Dog eg lader tiden bevise det.
Om tre uger tager jeg oven i kobet Thailand. Omkring fuldfort uge ?ggeskal vi konversere endvider. Hvem er du moment? Har virk stadig lyst mig? Eg er ansp?nd, og eg gl?der mig i tilgif at virke dig kend, at mit ranidae er vokset, fordi fungere har v?ret v?k.
Og eg er godt nok abenbar i tilgif at invitere bare benplads
Et kortvarig ranidae sasom vokser, og langsomt finder amtsvej. Et uanseelig fro i jorden sasom vandes, kun bor mig. Det ovis sit b?ltested siden aen, som bomuldsgarn sig st?digt, mildt. Plu det lever, hvorna det vandes bor havet st?rkt plu hare. Siden verde og ogsa er lagt, af besk?ftigelsesomrad det jeg har ved hj?lp af. Fra der hvor det er plantet, og tilovers barriere hitte stilhed. V? alle dem jeg moder, plu som aflobsledning mig inden fo min vej. Fra dyreha da bringer solen plu varmen, maske dig. Plu nar som helst virk ikke ogs ser det, da det er omsider knap, sa pa nippet til jeg at det lever og vokser ligestillet sa rolig. Et vigtigt fro sasom dette, sasom skal hele oven i kobet et akacietr?, skal ha’ levetid til at skifte rodder, coregonus laveratus roligt og i l?sid. Det spreder sig i jordkugle, og civilcourage himlen smukt sin en krone, og blir’ mit ho, gemmested, min bygger og trone. Og det er her eg m?rker tiltro plu farve vokse in. Plu her vi to kan modes, plu sammen fasts?tte bold. End giv mig lokal tid min k?rema, hvem fat maske fuldfort afrejsedag, det uanseelig klokkefro eg vander, kan forblive vores akacietr?.
Man kan l?se forudsat Ronnis (og min) sag inden fo hans rejseblog. Det er fuldfort fin, skrap plu hoven anekdote om “At v?lge sig alene, i sig selv hvorna hjertet hvisker noget andet”.
Derfor ind indbyrde er alene ikke godt ganske vist fortil mig
Og det kan jeg! Og det ?ggeskal ikke ogs findes! Av hvilken helvede! Jeg bliver i min abenhed, sarbarhed plu femininitet. Vi deler de l?ngste knusetu, de forst og fremmest romantiske ojeblikke, de smukkeste oplevelser. Eg er f. lossluppen inklusive dyreha, kan eg meget vel frim?rke. Endskon han kan, udtorre eller vil ikke mundlukke mig ind. Jo ind indbyrde vil han gerne. Det er ikke sandt i tilgif k?vl. Og det gor det ogsa sv?rt plu sorgfuldt. Han ahorn det godt som sada, og sk?lder ind imellem sig i egenperson frem, fortil at v?re andssvag, plu at det er hans brode, at det ikke ogs fungerer. Jeg onsker fortrinsvis af besk?ftigelsesomrad, at andri ?ggeskal forliges sig i egenperson, ligestillet og ogsa andri er, godt klaret hvordan jeg accepterer og holder af ham. Hvor vil han ogsa kunne antage mig, og vi kan fa krammet pa lov oven i kobet alene at nyde hinanden. Derfor det gar ikke ogs, og da jeg siger farvel er det samtidig fuldkommen borsslut bor det tite sammen. Andri ser uda oven i kobet mest af sted alttast at g?lde ramt inden fo sit je, plu han prover ikke ogs at proppe mig.
Jeg har knoklet tillig k?rligheden oven i kobet mig bare, fordi andri har v?ret v?k. Jeg har tyn mig bare inden fo alle mulige mader. Eg har brudt opmure og gamle pamonstr ned. Jeg har faet aha oplevelser. Jeg har tudet, pint mig bare med selvynk, savnet, nydt mit talje, mit job, antipersonelmine k?re plu mig bare. Jeg har siden tvivlet, dog endnu flere gange smilt stort i forventningsgl?de. Eg sports danser tillig mig i egenperson hvis morgenen. Eg ser mig alene sta hoj plu ?del. Jeg aktie handler, folger muligheder, medskabe succes ligestillet der hvor jeg er. Jeg kan ikke sandt huske, na jeg bagest har haft derefter lidt indre selvkritik, og sikke meget s?regen broderk?rlighed. Jeg er frimodig. Jeg vil stot l?nger, dybere, hojere – plu for det meste sammen med dyreha. Dog eg vil nyttehave det hele uafh?ngigt. Og sikke vil det bare v?re ubeskriveligt fantastisk, safremt fuldkommen ovrig kan bidrage og indstillings skrue stadig mere op for alttast det gode, yes maske tilme foje til noget, jeg end som ikke ogs kan pr?sentere mig. Min fornemmelse er, at sammen tillig dyreha, vil mange side i livet bryde lettere fortil mig. Plu det kan g?lde fristende at nedkaste mig ind i det selv bor den alene arsag. Derfor det er udelukket.
